I dag gik turen til The Florida Keys. Vi sov lidt længere idag, til ca. 7.30. Derefter hen og få noget af den “sunde” morgenmad, som her består af hvidt brød, ost, bøf og æg. Vi har så valgt at købe lidt frugt til ved siden af, så det ikke bliver alt for vammelt, og samvittigheden ikke alt for dårlig.
Derefter gik turen syd på. Vi havde egentlig regnet med, at vi skulle til John Pennekamp Coral Reef State park, og med en båd ud og snorkle. Vi kørte også til parken og ind i den, men vi ombestemte os, da vi fik at vide, at man skulle være en “strong swimmer”, da der både var strøm og kraftig vind idag. Strandene i parken er ikke noget særligt, så vi valgte at køre videre sydpå, ned over nogle af de 42 broer.
Frokosten indtog vi på Mrs. Mac kitchen som ligger tæt på det motel vi boede på sidst i Key Largo. Stedet er malet som man gør herned, nemlig i sarte farver, lyserød og grøn. Jeg fik en Key Lime milkshake, og til dessert delte vi et stykke Key Lime Pie, som smagte meget ligesom dem vi selv laver, men der er nu noget særligt ved at spise Key Lime Pie på Florida Key.
Vi kørte videre sydpå, mod Marathon. Kl. 15.53 holdt vi ind på parkeringspladsen hos The Turtle Hospital, lige tids nok til at kunne nå med på den sidste rundvisning. Vi gav $ 15 pr. mand for at komme ind. Først var vi ovre og høre en masse om de forskellige skildpadder som lever i havet omkring Florida, og så nogle forskellige udstoppede.
Den jeg står med, er udstoppet, men heller ikke en af de store. Der er nogle som kan blive mellem 1,3 m-1,8 m lange og veje op til 1 tons. Dem havde de dog ikke nogle af på centret. Vi var også inde og se hvor de operere skildpadderne, når de kommer ind og er kommet til skade, f.eks. ved at have siddet fast i noget fiskegarn, eller har spist nogle fiskekroge.
Derefter fik vi lov til at komme med ned til de forskellige bassin, hvor alle de forskellige skildpadder svømmede rundt, nogle af dem var godt nok store.
Efter besøget på hospitalet vendte vi snuden mod nord, og tilbage mod hotellet. På vejen tilbage kom vi forbi en rigtig lækker strand, så der måtte vi lige ud og bade. Sandet var rigtig fint, og med et par palmer på stranden bliver det næsten ikke mere eksotisk. Stranden hed Sombrero Beach og lå i Marathon.
Hej
Ja idag køre videre til Marco Island hvor vi skal bo på en camping plads i en Air stream campingvogn. Det bliver lidt spændende og se hvad det så er for noget. (og om der er air condition)
Vi er dog lige stået op (5.30) i håb om og fange en sol opgang inde i Everglades. Det skulle være der hvor der er mest gang i dyre livet.
JEG VIL OGSÅ TIL FLORIDA!!!!!!!!!!!!!!!
Herhjemme er solen kommet frem og det ser ud til at vi får fint hver resten af ugen. Vi planlægger at tage på Holmens Camping. Vi skal dog også lige holde lidt øje med Moster da hun blev kørt ned af en cykkel igår da hun skulle med bussen (gik lige ud foran cyklisten da bussen kom). Hun har fået diverse udafskrabninger og slået hosten/benet men inter er brækket. Hun er derfor meget øm, så vi må lige se om hun skal have noget hjælp de næste par dage.
Hvornår tager I på camping – er det idag??
Knus mor