Blog Image

Florida 2011

Florida 2011

Efter vores første besøg sammen i Florida og især Everglades, må vi bare tilbage. Så vi er gået igang med af planlægge næste tur. Bloggen opdateres løbende frem mod og under turen.

Se vores andre ture til USA her:

Florida 2010

New York 2010

Marco Island

02.06.2011 Posted on Fri, June 03, 2011 18:47:03

Idag har været en slap-af-dag, vi sov lidt længere end vi plejer og derefter kørte vi til Marco Island (Paradise Island). Der havde vi fundet en restaurant på Tripadvisor, hvor man kunne få morgenmad. Fordi vi bor på camping er der ikke morgenmad med.

Vi fik 3 æg hver + bacon + hash browns + 2
skiver toast, dertil en stor cola, et glas friskpresset appelsin juice og en
kande kaffe. 100 kr ialt for os begge to.

På Marco Island er der ikke så mange
hoteller, men istedet for der rigtig mange store boligkomplekser, men private
boliger/lejligheder og dertil hørende privat strand, men det lykkedes os at
finde en strand hvor os almindelige mennesker også måtte komme ned.

Stranden var fyldt med muslingeskaller, så
der var også lidt at gå og grave i , når man ikke kunne holde ud og ligge
stille. Vandet var rigtig dejligt, lige tilpas til at man kunne blive kølet når
man gik derud, og derefter rigtig dejligt at være i.

Forresten så har vi også lige tømt nr. 2 dåse solcreme faktor 15, men vi er til gengæld heller ikke blevet røde endnu.

Efter dagen på stranden kørte vi hjem og fik os et bad i campingvognen, som jo er koblet direkte til vand og afløb, så man løber ikke tør for vand mens man bader.

Så var det blevet aftensmadstid, og vi kørte mod Naples hvor vi ville spise på Outback, de plejer at have nogle gode bøffer, og vi blev heller ikke skuffet denne gang. Jeg gik en Victoria filet på 6 oz (170 gr, den mindste de har) og 3 store hummerhaler til, Rasmus fik en bøf på 16 oz ( 450 gr), inden det have vi også fået ceasar salat og et blooming onion, en specialitet på Outback.

Dagen blev sluttet af med solnedgang ved stranden i Naples.



Solopgang i Everglades og solnedgang i Naples

01.06.2011 Posted on Fri, June 03, 2011 15:34:15

Idag stod vi tidlig op, vækkeuret var sat til kl. 05, Rasmus var vågen, men jeg havde lidt svært ved at vågne, så det lykkedes først omkring kl. 05.30. Vi skulle ud og se om der var flere dyr i Everglades om morgenen, og samtidig kunne vi se solen stå op der de.

Vi kørte ud til Royal Palm/Anhinga Trail, og vi var de eneste der var der. Der var helt stille, man kunne kun høre alle lydene fra dyrene. Vi nåede lige hen til den første sø, så kom den første alligator svømmende.

I forhold til da vi var her den anden dag, var der meget mere gang i dyrelivet, alligatorerne var mere ude i vandet, fremfor at ligge og dovne i skyggen, og der var også et par enkelte der kom frem ind fra deres skjul, det gav nogle ordentlige plask, når de hoppede i vandet.
Vi så også en rød fugl vi ikke havde set før, en cardinal.

Da vi var færdige med at kigge på dyrene gik vi tilbage mod bilen. I mellemtiden var der kommet lidt andre mennesker, eller dvs. det var nogle af park-rangerne der var i gang med at reparere en af broerne, en af mændende gik under broen, det skulle jeg nu ikke nyde noget af.
Vi kørte tilbage til hotellet, hvor vi fik noget morgenmad. Derefter var vi lige ovre og svømme en tur i poolen, få et bad og fik ringet hjem via skype. Vi snakkede så længe, at det var ligefør vi var ved at få lidt travlt med at få checket ud til tiden. Vi havde jo boet her 3 nætter, så vi var ved at have lidt mange ting der skulle pakkes sammen.

Da vi kørte fra hotellet kørte vi direkte nordpå ad landevejen. Der kom vi igennem det arbejdende Florida. I det område var der rigtig mange gartnere, hvor man kunne købe alt fra små planter, til store palmer.
Vi kørte op og tog US41/Tamaimi Trail som er den almindelige landevej gennem Everglades til vestkysten.

Vi havde ellers snakket om hjemmefra, at vi ville med på en airboat tur denne gang, og vi holdt da også ind et sted, men besluttede os for at lade være. Som park-rangeren fortalte den anden dag, er der meget lidt vand i Everglades, mindre end der har været de sidste par år. Dvs. at vi ikke ville kunne sejle ind gennem sivene, men kun på de store floder, så det sprang vi lige over denne gang.

Vi kom også forbi USA’s mindste postkontor som ligger i Ochopee, huset var mindre end den bil der holdt ved siden af.

Vi kørte også en tur til Everglades city. Et sjovt lille samfund, hvor husene står på pæle og ligger sådan lidt hist og pist.

Så var det tid til at finde campingpladsen. Vi fik checket ind og fik vores airstream campingvogn, heldigvis med aircondition, for der var mega varmt da der ikke rigtig var en vind der rørte sig. Men ellers en rigtig fin campingvogn. Herovre går man ikke så meget op i hvor tætte campingvognene må holde, man parkere sit skrummel af en vogn, kører siderne ud, og så bygger man lidt ekstra på, hvis man ikke synes man har plads nok.

Vi kørte til Naples ca. 15 km fra campingpladsen og ned til vandet, hvor Naples Pier går ud i vandet. Vi gik en tur derud, selvom det stormede en halv pelican. Herude fisker folk, og vi så da også en der havde fanget noget, det skulle dog smides ud igen, da det var en lille hammerhaj. Der svømmede også en delfin rundt ude ved molen. Vi havde læst at man skulle kunne se delfiner her, men troede dog ikke helt på det, men det viste sig jo alligevel at være rigtigt. Vi gik ind til stranden badede lidt, og satte os derefter for at se solnedgangen.

Aftensmaden spiste vi oppe i byen, på en restaurant der hed Yabba Island Grill. Vi fik noget rigtig lækkert mad, og en drinks hver. Ja, og så fik Rasmus snowcrab, det var en hel udfordring for ham at få dem angrebet.