I dag sov vi til omkring kl. 8. Så stod vi op og gik så ellers igang med at få det hele pakket ned i kufferterne. Det gik rimeligt. Så fik vi checket ud af campingpladsen og kørte mod Miromar outlettet, men inden vi nåede helt derud kom vi forbi en Publix som vi lige måtte ind i, så jeg kunne få købt det sidste makeup, det er nemlig helt vildt billigt. 25 kr for en mascare, som derhjemme koster mindst 90 kr. Derefter gik turen videre til Sport Authority, en stor sportsbutik. Her fik Rasmus endelig købt de sandaler han har snakket om siden vi kom herover, godt nok ikke helt den model og farve han havde tænkt sig, men da han så kun skulle give 30 $ for nogen magen til dem han har, så synes han alligevel han havde gjort en god handel.

Derefter kørte vi i outlet, Rasmus fik købt nye sko, tre par på en uge er vist rekord, da han ikke ellers har købt nye sko siden han blev en gift mand:-) Vi fik også spist morgenmad på Starbucks, og Rasmus fik skrevet lidt med hans forældre over Skype. Da tiden var ved at være gået og vi skulle til at til lufthavnen, nåede jeg lige at stresse lidt over at finde et par Nike kondisko jeg kunne få med hjem, men så har vi også nået både vægt og toldgrænsen for hvad vi må have med hjem.
Aflevering af bilen gik også rigtig nemt, det sværeste var at få alle de sidste stumper pakket i kufferterne som foregik inde i hallen ved alle udlejningsbilerne. Rasmus fik lukket sin kuffert først, men måtte have nogle ting over i min kuffert, da det vejede mere end de tilladte 23 kg.
Nu sidder vi i lufthavnen og får et par drinks, inden vi skal boarde flyet mod Atlanta.

Mandag d. 6/6.
Turen over atlanten gik rimelig hurtigt. Vi startede med at få lidt af aftensmad, hvorefter lyset blev slukket så man kunne sove. Jeg startede dog på at se en film, Burlesque, og så da også halvdelen inden jeg faldt i søvn, så meget af tiden i flyveren gik med at sove. Inden vi landede fik vi serveret morgenmad. Vi landende i Amsterdam lidt før tid omkring kl. 12.25, og kom rimeligt hurtigt igennem pas og sikkerhedskontrol. Derefter skulle vi vente ca. 3,5 time til flyet hjem til Billund lettede.
Da vi kom til Billund ventede mine forældre på os i lufthavnen, og vi kom også forbi tolderen, uden han ville kigge nærmere på os. Vi havde til sammen ca. 10-12 kg ekstra med hjem, end da vi rejste ud. Da vi skulle putte kufferterne i bilen, kunne vi se, at Rasmus’ kuffert var blevet tjekket af de amerikanske myndigheder i Fort Myers. Inde i kufferten lå en seddel fra myndighederne om at de havde tjekket kufferteren, og at hvis den havde været låst og de måtte bryde den op, så havde de ikke noget ansvar for at den var gået i stykker, underlig regel, men ikke besto mindre gældende, så godt vi havde husket ikke at låse kufferterne.

Hjemme igen. Jeg har fri tirsdag, Rasmus skal på arbejde, så har jeg fået pakket min kuffert ud, og her er de fleste af mine indkøb: ( Rasmus har lige så meget, om ikke mere)