Puha… det har godt nok været en spændende uge op til afrejse.
Lørdag inden vi skal rejse, præcis en uge inden afrejse til Florida, går vulkanen Grimsvötn på Island i udbrud, og begynder at sende vulkanaske 20 km ud i atmosfæren, og ned mod Europa og det europæiske luftrum.
Heldigvis har myndighederne lært en hel masse fra året før, så der bliver ikke lukket for alt flytrafik i samme omgang som sidst, men det giver alligevel anledning til nogle sommerfugle i maven, og bekymring for om vi nu kan komme afsted.
Vi er nu nået til onsdag aften inden afrejse, og som situationen ser ud nu, er vulkanen holdt op med at være i rigtigt udbrud, og spytter nu ikke længere aske op. Så vi satser kraftigt på, at vi kan komme med de planlagte fly på lørdag.