Blog Image

Florida 2011

Florida 2011

Efter vores første besøg sammen i Florida og især Everglades, må vi bare tilbage. Så vi er gået igang med af planlægge næste tur. Bloggen opdateres løbende frem mod og under turen.

Se vores andre ture til USA her:

Florida 2010

New York 2010

Nervepirrende uge op til afrejse.

Inden afrejse Posted on Wed, May 25, 2011 22:58:48

Puha… det har godt nok været en spændende uge op til afrejse.

Lørdag inden vi skal rejse, præcis en uge inden afrejse til Florida, går vulkanen Grimsvötn på Island i udbrud, og begynder at sende vulkanaske 20 km ud i atmosfæren, og ned mod Europa og det europæiske luftrum.
Heldigvis har myndighederne lært en hel masse fra året før, så der bliver ikke lukket for alt flytrafik i samme omgang som sidst, men det giver alligevel anledning til nogle sommerfugle i maven, og bekymring for om vi nu kan komme afsted.

Vi er nu nået til onsdag aften inden afrejse, og som situationen ser ud nu, er vulkanen holdt op med at være i rigtigt udbrud, og spytter nu ikke længere aske op. Så vi satser kraftigt på, at vi kan komme med de planlagte fly på lørdag.



Planlægning

Planlægning Posted on Mon, March 21, 2011 21:56:19

Så er det meste ved at være på plads til vores kommende Florida tur i 2011.

Vi har igen valgt selv at arrangere turen, og selv sørge for flybilletter, hoteller og billeje, da det for os er billigere og ikke mindst sjovere, og så kan man få det lige som man vil have det.

Denne gang bliver turen på 10 dage, dvs. 2 dage kortere end sidst, men som man kan se på kortet herover er turen ikke så lang som sidst, så vi skal bruge mindre tid i bilen, end da vi var i Florida i 2010.

Flybilletter:

Efter vi besluttede at turen igen skulle gå til Florida, begyndte vi (læs: Mette), at holde øje med flypriserne især gennem KLM, da de oftest er dem med de bedste og billigste forbindelser, når man skal rejse fra Billund.

I første omgang havde vi besluttet at vi ville have en returbillet til Miami, det bestemte vi en lørdag, men valgte ikke at bestille dem, da vi ikke var sikre på at Rasmus kunne få fri, og først ville få svar om dette om mandagen. Da vi søndag lige ville tjekke billetterne var de steget med 600 kr. pr. billet. smiley Shit….. hvad gør vi så, lidt nærige som vi er. Vi kom i tanke om at der lå en lufthavn ovre på vestsiden ved Fort Myers, og prøvede at søge på hvad en billet hjem derfra ville koste ….. og vi var heldige, det var faktisk lige så billigt som det vi først havde regnet med at skulle give, der er bare den gevinst ved det, at vi slipper for at køre 250 km tilbage til Miami.smiley

Billetter koster ca. 4000 kr. pr. mand

Rejserute :

Billund – Paris – Miami

Fort Myers – Atlanta – Amsterdam – Billund.

Hoteller:

Fort Lauderdale : Sleep Inn & Suites Fort Lauderdale Airport (www.hotels.com)

Florida City (Miami syd) : Travelodge Florida City (www.hotels.com)

Naples : Marco Island Koa – indkvartering i en airstream (campingplads)

Fort Myers : Pine Island Koa – indkvartering i en kamping kabin (campingplads)

Billeje:

Sidst vi var i Florida havde vi lejet bil gennem FDM-travel, da deres priser på billeje er meget fornuftige og de har alle forsikringer inkluderet i prisen. Vi har valgt en lidt mindre bil og det er denne gang blevet til en:

Cheverolet Cobalt (el. lign) til ca. 1700 kr. for 8 dages billeje. Bilen afhenter vi i Miami lufthavn og afleveres igen i lufthavnen i Fort Myers uden ekstra beregning.

Nu glæder vi os bare til at komme afsted igen!!! smiley



« Previous